Nyhder Resultater Spilletider Billeder Bestyrelse  

11 Maj
DOBBELTSEJR TIL B70 TALENT

I sæsonens absolut sidste opgave sørgede vores unge talent Bertil Sørensen for at slutte af på fornemste vis. Det gjorde han i den internationale turnering Danish Junior Open i Farum, hvor han i weekenden var blandt næsten 500 deltagere, der mønstrede nogle af de bedste spillere fra U11 til U17. Bertil Sørensen deltog i U13 A rækken, hvor han var finaleseeded både i single og herredouble.
Og Bertil rystede ikke på hånden og levede til fulde op til forventningerne om topplaceringer. I fredagens indledende kampe sejrede han sikkert i de to første singler, hvorefter Bertil om lørdagen fortsatte de gode takter og vandt første kvartfinalen i single med 21/13-21/7 over en spiller fra Greve, for derefter at vinde semifinalen i tre sæt over en spiller fra Frederiksberg. Lørdagen bød også på to doublekampe, hvor Bertil Sørensen sammen med sin makker Mads Lerche-Thomsen fra Kbk spillede sig i finalen via to sikre sejre i to sæt.
I søndagens finaler i Farum Arena viste Bertil Sørensen det store potentiale og sluttede af med at vinde begge finaler, hvilket tydeligt viste, at han mindst hører til i den Mesterrække, han med stor marginal er rykket op i. Bedre afslutning kunne Bertil Sørensen ikke få som U13 spiller, efter sommerferien står den på spil i U15 årgangen, hvor målet vil være at spille sig op blandt de bedste i den årgang. For at nå det mål kræver det fortsat god indsats til træning 2-3 gange om ugen, hvor Bertil og andre af B70's bedste unge spillere i næste sæson bl.a. skal trænes af Bjarne Nielsen, som B70 har hentet til klubben. Bjarne Nielsen er én af landest bedste trænere og B70 venter sig meget af det nye samarbejde.

«Se flere nyheder

---

 

 

Gatorade

Taastrup avisen
Taastrup Lyntryk
Yonex
Badmintonshoppen