13 April
Topresultat af Bertil Sørensen

Som den eneste B70'er var Bertil Sørensen i aktion i påsken. Og det var ikke forgæves, at Bertil "ofrede" lidt af påskeferien. Bertil er på jagt efter oprykning til Mesterrækken i hans anden og sidste sæson som U13 spiller og han holder en sikker kurs mod målet. Ved påskens stævne i Hedehusene kom Bertil meget tæt på målet, han vandt usvigeligt sikkert singlerækken i U13 A med tre forholdsvis overbevisende sejre.
I herredouble måtte Bertil "nøjes" med en andenplads, idet han sammen med Mads Lerche fra Kbk nåede til finalen, som de dog tabte. Med i alt 66 nye point til kontoen, så mangler der blot 12 point før oprykning til Mesterrækken er en realitet. Vi ønsker Bertil tillykke med den fjerde turneringssejr i denne sæson.

«Se flere nyheder
|
|