7 Oktober
Weekendens kampe

Efter at have tabt sin første kamp temmelig stort, skulle klubbens bedste hold med i tabellen mod oprykkerne fra Nivå. Og missionen lykkedes heldigvis. Kampen startede fint i en godt fyldt Hal A, da 2. mixdouble med Mette Ring og Leon Rønnholm vandt usvigeligt sikkert. Desværre "smed" Randi Petersen og træner Moestrup tre matchbolde i deres mix og tabte i tre sæt. Men to af klubbens stærke damer, Mia Jensen og Tina Arentzen sørgede for to meget overbevisende singlesejre. Den 3-1 føring gjorde herrerne efter i de fire herresingler, idet Per Wedel tabte 1. herresingle, mens Pål Withers, Michael Rasmussen og Mads Kofod vandt deres singler. Det var første sejr til Michael Rasmussen for B70 og desuden var det debutsejr til Mads Kofod, da han blev sendt i ilden, da Morten Lyngsie lørdag morgen måtte opgive at spille grundet sygdom.
Med en betryggende 6-2 føring, kunne B70'erne skimte den krævede sejr. Og den blev en realitet allerede efter de to damedoubler, hvor Tåstrup-pigerne var stensikre. Mia Jensen og Randi Petersen vandt 1. damedouble i to sæt, mens Tina Arentzen og Mette Ring vandt deres double ligeledes i to sæt. Med 8-2 føringen var de tre point sikret og det kunne ikke spolere glæden, at det "kun" var Mads Kofod og Pål Withers, der vandt deres herredouble. Med sejren på 9-4 rykkede B70 Badminton op på femtepladsen i deres Danmarksseriepulje og vil arbejde stenhårdt for at nå én af de fire øverste pladser, der giver plads i oprykningsspillet og ro på i forhold til udviklingen af de nye unge på holdet.
B70's andethold i serie 2 måtte se sig slået 7-6 af Karslundes andethold, der uden tvivl som B70 vil tilhøre toppen af deres pulje. Der var gode sejre til Luba og Ditte i deres singler. Jeppe og Vitting i deres singler, samt Luba og Britt A i deres damedouble. Foran 5-4 inden den sidste damedouble og de tre herredoubler, var det ikke helt godt nok, at holdet skulle bruge held (skade) for at få point ud af denne tidlige topkamp.
Team2 har endnu ikke stillet i stærkeste opstilling, men alligevel spillet op med to stærke modstandere, så sejrene kommer nu - men nu er de pludselig også påkrævede!
Team3 var i Jyllinge og tabte 3-10. Holdet blev lidt ramt af afbuddet højere oppe, men gjorde det trods alt pænt mod dem, der muligvis snupper 1.pladsen. Værst var det, at Lars W kom slemt til skade og nok er væk resten af sæsonen.
Team4 blev offer for de mange afbud/skader og glæder sig til næste spillerunde, hvor det lugter af gode sejrschancer!
«Se flere nyheder
|
|