Nyhder Resultater Spilletider Billeder Bestyrelse  

8 maj
Nykåret danmarksmester i U15A.

Fredag den 29. april blev DMU skudt i gang i Vejen om omegn.
Taastrup B70 var denne gang repræsenteret med 3 spillere:

Lucas Kristensen i U13 M
Nadia Hall i U15 A
Bertil Sørensen i U15 M

Fredag blev der spillet indledende puljekampe i single. Lucas vandt 1 og tabte en - men i begge kampe blev der vist stor fightervilje og masser af kampgejst.
Samme resultat fik Bertil - altså en vunden og en tabt.
Bertil kæmpede godt, men kunne ikke rigtig få spillet til at hænge sammen.
Nadia derimod gjorde rent bord - og havde dermed sikret sig adgang til singlekampene om lørdagen.

Lørdag blev der spillet indledende puljekampe i double og mellemrunde/kvartfinaler i single.
Lucas og hans makker, Joakim, vandt 2 og tabte til de bundseedede.
Det gav desværre ikke adgang videre - men de er et forholdsvist nyt par (kun anden turnering de spiller sammen) og viste i store dele af kampene rigtig godt spil og god spilforståelse.
Bertil og hans makker, Lasse, vandt deres pulje - og gik videre til søndagens semifinaler.
Nadia spillede lørdag både single og double. I single fortsatte hun det flotte spil fra om fredagen, og sikrede sig adgang til semifinalerne om søndagen.
I double vandt hun, sammen med makkeren Emilie, puljen og gik også her videre til semifinalerne om søndagen.

Søndag var Bertil og Lasse på en hård opgave i deres semifinale, hvor de var oppe mod de topseedede. Efter en skidt start på kampen, fik de kæmpet sig godt tilbage. Det holdt desværre ikke, og de måtte se sig slået i 2 sæt.
Men det blev altså til en flot BRONZEMEDALJE til Bertil og Lasse.
Nadia og Emilie, måtte også se sig slået i deres semifinale - og fik således også en BRONZEMEDALJE.
Anderledes positivt var det for Nadia i single, hvor hun først vandt semifinalen og derefter fortsætte det flotte spil og vandt finalen i 2 sæt.
Klubben kan altså nu bryste sig af at have en DANMARKSMESTER I U15A.
Stort tillykke til Nadia - som med det godt spil ved DMU sikrede sig oprykningen til mesterrækken - og endda med god margin!!

«Se flere nyheder

---

 

 

Gatorade

Taastrup avisen
Taastrup Lyntryk
Yonex
Badmintonshoppen